Bålpladsen      

Bålpladsen ja det giver jo næsten sig selv, det er jo her pladsen til at lave bål er........

Man kan vælge at lave en fast plads i haven, hvor man f.eks. fjerner græsset, laver en fordybning og forer denne med sten, man kan så sidde på jorden på en hynde, eller en træstub, her skal dog lige nævnes, at ikke alle sten egner sig til den høje temperatur ilden giver, f.eks. vil flintesten sprænges i varmen, og det er jo ikke særlig hyggeligt..

Hos os har vi erstattet den nedgravede bålplads med en mere mobil ...

Bålpladsen består af en beholder-ende 120 cm. Ø. Købt på den nærmeste beholderfabrik, understellet havde tidligere båret en beton bordplade, og fungerede som havebord, det er nu svejset fast under beholder-enden.

Bålpladsen kan nu trilles fem når den skal bruges og bort igen når vi er færdige, og bålet er brændt ned.

Fordelen ved at hæve bålpladsen op fra græsset er selvfølgelig at græsset skånes, men også at man nu bare kan sidde i en almindelig havestol, og ligge snobrødspinden på kanten, snobrødet vil nu have den rigtige vinkel i forhold til gløderne og bliver ikke svedet i spidsen, som det plejer ved et almindeligt bål, hvor spidsen af snobrødet ofte peger nedad.

Før vi tænder op, hælder vi 2 spande sand i bunden, det isolerer og beskytter græsplænen og selve bålpladsen, det giver også en vandret bund at bygge bålet på.

Når vi har tændt bålet og har fået lavet en masse gløder, fordeles de i et jævnt lag i bålpladsen, dog ikke i den side hvor røgen blæser hen, her har vi hele tiden et bål kørende, for at lave nye gløder da vi jo bruger lang tid om bagningen.

For et par år siden lavede jeg så disse borde.

 

De er lige til at hænge på kanten, og så har man et sted til øl, vand og paptallerken. De har yderligere den fordel at små børn kan færdes frit omkring bålet, da de har meget svært ved at nå ind hvor det er rigtigt varmt.